Gå til indholdet
Library
of Alexandria
Log indLog indPrøv gratis i 3 månederStart gratis

En guide

Jakobs Protoevangelium forklaret

Af Library of Alexandria · 11 minutters læsning · Opdateret

Det korte svar

  • Hvor stor var aldersforskellen mellem Maria og Josef: Evangelierne angiver ingen alder. Jakobs forevangelium, en beretning fra det andet århundrede, beskriver Josef som en gammel mand med børn, udvalgt blandt enkemandene, og siger, at Maria var tolv år, da præsterne betroede hende til hans omsorg. Der angives ingen alder for Josef.
  • Hvor gammel var Maria, da hun undfangede Jesus? Det står der ikke noget om i evangelierne. Jakobs Protoevangelium siger i sin almindelige tekst, at hun var seksten år, da bebudelsen og de efterfølgende begivenheder fandt sted (kapitel 11 og 12); nogle håndskrifter angiver andre aldre.
  • Hvad hed Jesu bedstemor: Ifølge traditionen hed hun Anna; hun var Marias mor og Joachims hustru. Begge navne stammer fra Jakobs forevangelium; Det Nye Testamente nævner ingen af Marias forældre.
  • Jakobs protoevangelium (også kaldet Jakobs barndomsevangelium) er en beretning fra det 2. århundrede om Marias fødsel og barndom.
  • Den blev udeladt af kanon på grund af sin datering til det 2. århundrede, selvom dens indflydelse var enorm.

Jakobs protevangelium er en kristen tekst fra det 2. århundrede, skrevet omkring år 150 e.Kr., som fortæller historien om Jomfru Marias fødsel, barndom og trolovelse — og slutter med Jesu fødsel i en hule uden for Betlehem. Teksten går også under navnet Jakobs barndomsevangelium: De to titler betegner den samme bog. Den blev aldrig optaget i Bibelen, men blev alligevel et af de mest indflydelsesrige kristne skrifter uden for den. Herfra stammer navnene på Marias forældre, flere af kirkens ældste festdage og århundreders julemotiver.

Hvis du nogensinde har set et fødselsikon, hvor scenen foregår i en hule, hørt Marias forældre blive kaldt Joakim og Anna eller spekuleret på, hvor billedet af Josef som en ældre enkemand stammer fra, har du allerede mødt denne bog — de fleste kender bare ikke dens navn. Der findes langt over hundrede græske håndskrifter samt gamle oversættelser til syrisk, koptisk, etiopisk, armensk, georgisk, slavisk og arabisk. Det gør den til en af de mest afskrevne blandt alle Bibelens tabte bøger. Denne guide gennemgår, hvad teksten er, hvilken historie den fortæller, hvordan den formede den kristne tradition, og hvorfor den aldrig blev en del af kanon.

Én bog, to navne: Jakobs protevangelium eller Jakobs barndomsevangelium?

Det ældste bevarede håndskrift — Papyrus Bodmer V, afskrevet omkring det 3. eller 4. århundrede — har titlen Marias fødsel, og det er faktisk det, bogen handler om: en fødselsfortælling om Maria selv. Oldtidens forfattere kaldte den ganske enkelt Jakobs Bog.

Det mere højtidelige navn kom fjorten århundreder senere. Da den franske lærd Guillaume Postel bragte et græsk eksemplar med hjem fra Østen og udgav en latinsk oversættelse i 1552, udkom den under titlen Protevangelion — »det første evangelium« — fordi begivenhederne begynder en generation før Matthæus og Lukas' fortællinger. Navnet slog an i forskningen, mens »Jakobs barndomsevangelium« blev den almindelige engelske betegnelse og placerede bogen blandt de andre tidlige kristne barndomsfortællinger. Jakobs protevangelium, Jakobs barndomsevangelium, Jakobs evangelium og Marias fødsel er alle navne på den samme korte bog, som kan læses på langt under en time.

Historien i Jakobs protevangelium

Bogen udfylder Det Nye Testamentes store tavshed: Hvem var Maria, før englen kom? Fortællingen udfolder sig i tre dele — hendes fødsel, hendes barndom og hendes søns fødsel.

Joakim og Anna

Fortællingen begynder med en velhavende, from mand ved navn Joakim. Hans offergave i templet bliver afvist, fordi han og hans hustru Anna ingen børn har — barnløshed blev i den tid opfattet som tegn på Guds mishag. Ydmyget trækker Joakim sig tilbage til ødemarken for at faste i fyrre dage. Anna sidder alene under et laurbærtræ, ser en spurverede og begræder, at selv fuglene får unger, mens hun selv er ufrugtbar. En engel svarer, at hun skal blive gravid, og at hendes barn vil blive omtalt i hele verden. Anna lover at vie barnet til Gud. Fortællingen lægger sig bevidst op ad historien om Hanna og Samuel i Det Gamle Testamente — Anna er den græske form af navnet Hanna. Da Joakim vender tilbage, løber Anna ham i møde ved porten, og med tiden fødes en datter: Maria.

Maria i templet

Anna holder sit løfte. Hun gør Marias soveværelse til en helligdom og lader intet almindeligt eller urent røre hende. Da barnet er seks måneder, går hun syv skridt — et tegn på, hvem hun er. Som treårig bliver Maria ført frem i templet i Jerusalem i et optog af jomfruer med lamper. Da hun bliver sat på alterets tredje trin, »dansede hun med sine fødder, og hele Israels hus elskede hende«. Ifølge teksten bor hun i templet i ni år, hvor hun bliver næret af en engel.

Enkemanden Josef

Da Maria fylder tolv, står præsterne over for et problem: En kvinde, der er blevet voksen, kan ikke blive i helligdommen. På en engels anvisning tilkalder de Israels enkemænd, som hver bærer en stav. Fra Josefs stav kommer en due, der sætter sig på hans hoved — tegnet på, at han er udvalgt til at tage sig af pigen. Josef protesterer med, at han er en gammel mand med voksne sønner og vil blive til grin, men han adlyder og tager Maria hjem som sin værge. Herfra stammer det velkendte billede af Josef som en ældre enkemand — og forklaringen, som stadig holdes fast i den østlige ortodokse kirke, at Jesu »brødre« i evangelierne var Josefs sønner fra hans første ægteskab.

Maria bliver derefter sammen med andre jomfruer udvalgt til at spinde garn til et nyt slør til templet; ved lodtrækning får hun den skarlagenrøde og den ægte purpurfarvede tråd. Bebudelsen skildres i to scener: En stemme hilser hende ved brønden, og englen viser sig, mens hun sidder og spinder. Da Josef vender hjem efter flere måneder med husbyggeri og finder hende gravid, beskriver teksten indgående hans fortvivlelse. Da præsterne får det at vide, bliver både Josef og Maria tvunget til at drikke »prøvelsens vand«, den bibelske prøve for mistanke om utroskab. De består begge prøven, og præsten erklærer, at hvis Gud ikke fordømmer dem, gør han det heller ikke.

Hulen og jordemoderen Salome

Folketællingen kalder Josef til Betlehem. Undervejs kommer Marias fødselstid, og Josef lægger hende i en hule uden for byen og skynder sig af sted for at finde en jordemoder. Det følgende er bogens mest gåsehudsfremkaldende side: Josef fortæller pludselig i første person, hvordan hele verden står stille — fugle hænger urørlige på himlen, og arbejdere stivner midt i en bevægelse — som om selve skaberværket holder vejret i fødselsøjeblikket. En lysende sky og derefter et uudholdeligt lys fylder hulen; da lyset trækker sig tilbage, er barnet der.

Jordemoderen, Josef fandt, kommer ud og fortæller om det, hun har set. Hun møder en anden jordemoder, Salome, som nægter at tro på, at en jomfru har født, og insisterer på selv at undersøge Maria. Hendes hånd visner øjeblikkeligt, som var den blevet brændt, men bliver helbredt, da hun på en engels ord rækker ud for at røre barnet. Bogen slutter i højt tempo: De vise mænd og stjernen, Herodes' massakre, spædbarnet Johannes Døberen, der gemmes sammen med Elisabet inde i et bjerg, som åbner sig for at beskytte dem, og mordet på Johannes' far Zakarias i templets forgårde. En afsluttende bemærkning hævder, at hele beretningen blev skrevet af Jakob i Jerusalem.

Hvordan én kort bog formede den kristne tradition

Jakobs protevangeliums aftryk findes overalt, selv om teksten aldrig blev optaget i nogen bibel. Dens indflydelse er veldokumenteret:

  • Navnene Joakim og Anna. Det Nye Testamente nævner ikke Marias forældre ved navn. Alle traditioner, der kalder dem Joakim og Anna — fra ortodokse ikoner til de utallige kirker, der er opkaldt efter Sankt Anna — bygger i sidste ende på denne bog.
  • Festdage. Marias fødselsdag (8. september), Marias fremstilling i templet (21. november, Gudsmoders indførelse i ortodoks tradition) og festdagene for helgenerne Joakim og Anna fejrer alle begivenheder, der kun fortælles her. Middelalderens fest for Marias undfangelse udsprang ligeledes af denne fortælling.
  • Marias evige jomfruelighed. Jakobs protevangelium er den ældste bevarede fortælling, der fremstiller Maria som en viet jomfru før, under og efter Jesu fødsel — Salome-episoden er med netop for at understrege dette. Senere tradition udviklede troen på sine egne præmisser, men det er her, historien fortælles første gang.
  • Fødslen i hulen. Østkristne fødselsikoner viser næsten altid scenen i en mørk hule frem for i en stald — den ramme, Jakobs protevangelium beskriver, og som forfattere allerede i det 2. århundrede videreførte.
  • Et årtusind med kunst. Giottos berømte freskocyklus i Padova begynder ikke med Jesus, men med Joakims afviste offergave og Anna ved porten — scener fra denne bog og dens middelalderlige genfortællinger, ikke fra Bibelen.

I den kristne østkirke blev bogen læst højt, afspejlet i salmer og brugt af prædikanter i over tusind år. I den latinske vestkirke, hvor teksten selv blev mødt med officiel misbilligelse, levede historierne alligevel videre — genfortalt i Pseudo-Matthæusevangeliet og senere i den umådeligt populære Den Gyldne Legende, som førte Joakim, Anna og Marias barndom i templet ind i middelalderens kunst og fromhedsliv.

Hvorfor er Jakobs protevangelium ikke med i Bibelen?

Det historiske svar er ligetil: Teksten kom for sent og under det forkerte navn. Bogen blev skrevet omkring midten af det 2. århundrede — omtrent en generation efter apostlenes tid — og de kirker, der formede kanon, tog kun imod de evangelier som Skrift, de anså for at stamme fra apostlene. Jakobs protevangelium var tidligt kendt (Origenes citerer »Jakobs Bog« i det 3. århundrede som belæg for opfattelsen af, at Jesu brødre var Josefs sønner), men det blev betragtet som et senere værk. Det stod aldrig på de kanoniske lister, hverken i øst eller vest; ligesom de andre tekster, vi gennemgår i vores guide til apokryferne, blev det læst ved siden af Skriften, ikke som Skrift.

I vest blev dommen strengere. Hieronymus, den latinske bibeloversætter fra det 4. århundrede, afviste bogens særlige påstand om, at Josef var enkemand med sønner. Han hævdede i stedet, at evangeliernes »brødre« til Jesus var fætre — og afviste generelt barndomsapokryferne med åben foragt. Det såkaldte Gelasianske dekret, en latinsk liste fra det 6. århundrede over godkendte og afviste bøger, udpegede formelt barndomsevangelierne som apokryfer, man skulle holde sig fra. Derfor er teksten bevaret i hundredvis af græske og østlige håndskrifter, mens historierne måtte smugles ind i det latinske Europa ad omveje gennem Pseudo-Matthæus. Det var ikke et forsøg på at skjule noget: Kirkens forfattere fremlagde deres grunde åbent — bogen var sen, havde en ukendt oprindelse og tog efter Hieronymus' mening fejl om Josefs familie.

Skrev Jakob den virkelig? Datering og ægthed

Bogen præsenterer sig som Jakobs værk — underforstået Jakob den Retfærdige, Herrens bror, som ifølge tekstens egen logik ville være Josefs søn og øjenvidne til begivenhederne i Betlehem. Ingen nutidig forsker accepterer den påstand. Jakob døde i 60'erne e.Kr.; bogen viser kendskab til Matthæus' og Lukas' barndomsfortællinger, og de tidligste eksterne henvisninger placerer den i midten eller slutningen af det 2. århundrede. Den hører til den gamle genre pseudepigrafer — skrifter udgivet under navnet på en højt agtet person for at give dem autoritet — ligesom Enoks bøger eller patriarkernes testamenter.

De interne tegn peger i samme retning. Den anonyme forfatter skrev på græsk og var fortrolig med Septuaginta, Det Gamle Testamentes græske oversættelse. Han omarbejdede fortællingerne om Hanna og Samuel til historien om Anna og Maria. Men han synes at have været langt fra det palæstinensiske jødiske liv: Der er intet historisk grundlag for, at en pige skulle vokse op i templets helligdom, og »prøvelsens vand« gives også til Josef, selv om den bibelske rite i Fjerde Mosebog kun gjaldt hustruen. Forskere læser derfor ikke bogen som historie, men som et tidligt og fromt kristent fortællende værk — et vidnesbyrd om, hvad kristne i det 2. århundrede spurgte om Maria, og hvordan de besvarede spørgsmålene. Dateringen er til gengæld solid: Et fysisk eksemplar er bevaret fra inden for et eller to århundreder efter tilblivelsen, hvilket er bedre dokumenteret end det meste af den antikke litteratur.

Jakobs protevangelium og de andre barndomsevangelier

Jakobs protevangelium er det ældste medlem af en hel familie af barndomsfortællinger. Dets modstykke fra det 2. århundrede, Tomas' barndomsevangelium, tager over, hvor det slutter — med episoder fra Jesu barndom mellem fem- og tolvårsalderen, herunder den berømte historie om lerfuglene, der får liv. De to bøger fortæller om hver sit, men blev siden slået sammen: Pseudo-Matthæusevangeliet (fra cirka det 7. århundrede) forenede dem for latinske læsere og tilføjede egne detaljer, blandt andet oksen og æslet ved krybben, mens det senere arabiske barndomsevangelium førte traditionen videre mod øst. Bøgerne viser, hvordan generationer af kristne udfyldte evangeliernes tavsheder, og hvordan hver ny fortælling byggede videre på Jakobs protevangelium.

Bør du læse Jakobs protevangelium?

Ja — og ikke kun på grund af dets historiske betydning. Det er kort, levende og flere steder oprigtigt rørende: Annas klage under laurbærtræet, barnet, der danser på templets trin, og verden, der står stille i fødselsøjeblikket. Er du interesseret i Maria, finder du kilden til næsten alt, hvad traditionen fortæller om hendes tidlige liv. Er du interesseret i kirkehistorie, får du et eksempel på, hvordan en bog uden for Bibelen kan forme tro, kunst og gudsdyrkelse gennem næsten to årtusinder. Og elsker du bare antik litteratur, får du en af de bedst fortalte historier, der er bevaret fra det 2. århundrede.

Læs den som det, den er — en tidlig kristen fortælling, ikke en øjenvidneberetning — så er den en fornøjelse. Læs den sammen med Tomas' barndomsevangelium, og hav Lukas 1–2 og Første Samuelsbog 1–2 ved hånden, så du kan se, hvor dygtigt forfatteren bruger sine kilder.

Læs den i Library of Alexandria-udgaven: Jakobs barndomsevangelium.

Læs videre

Spørgsmål om Jakobs protevangelium

Én bog, to navne: Protoevangeliet eller Jakobs barndomsevangelium?

Det tidligste bevarede manuskript — Papyrus Bodmer V, afskrevet omkring det tredje eller fjerde århundrede — har titlen Marias fødsel, og det er netop, hvad bogen handler om: en fødselsfortælling om Maria selv. Oldtidens forfattere kaldte den ganske enkelt Jakobs Bog.

Hvorfor er Jakobs Protoevangelium ikke med i Bibelen?

Det historiske svar er ligetil: Den kom for sent og under det forkerte navn. Bogen blev skrevet omkring midten af det andet århundrede — omtrent en generation efter apostlene — og de kirker, der formede kanon, anerkendte kun de evangelier som helligskrift, som de anså for at stamme fra apostlene.

Bør du læse Jakobs protoevangelium?

Ja — og ikke kun på grund af sin historie. Den er kort, levende og oprigtigt rørende flere steder: Annas klage under laurbærtræet, barnet, der danser på templets trin, og verden, der står stille i fødselsøjeblikket. Læsere, der interesserer sig for Maria, vil finde kilden til næsten alt, hvad traditionen fortæller om hendes tidlige liv.

Klassikerne i din indbakke

Personer, nøgleidéer og forslag til, hvor du kan begynde – sendt på e-mail. Afmeld når som helst.

Læs bøgerne i denne guide og 200.000+ andre

Kom gratis i gang, og åbn 200.000+ bøger, du kan læse, med et 15-minutters resumé af hver bog. Alle bøger kan trykkes til kostpris som paperback, hardcover eller med stor skrift.

Gratis at komme i gang. Fornyes hvert år. Opsig når som helst.

Start gratis