Gå til indholdet
Library
of Alexandria
Log indLog indPrøv gratis i 3 månederStart gratis

En guide

Tomas' barndomsevangelium forklaret

Af Library of Alexandria · 11 minutters læsning · Opdateret

Det korte svar

  • Thomasevangeliet om Jesu barndom er en samling fortællinger fra det 2. århundrede om Jesus som dreng, fra cirka fem til tolv år.
  • Den mest berømte scene: Jesus som barn former tolv spurve af ler på sabbatten og giver dem derefter liv.
  • Den er helt forskellig fra Thomasevangeliet med Jesus-ord, selvom de to tekster ofte forveksles.
  • Den var meget populær i middelalderen og findes bevaret på mange sprog.
  • Den blev aldrig gjort kanonisk og afspejler den tidlige kristendoms nysgerrighed efter Jesu skjulte barndom.

Thomasevangeliet om Jesu barndom er en kristen tekst fra det 2. århundrede, der fortæller historier om Jesus som dreng, fra han var fem til tolv år — de år, Det Nye Testamente næsten helt forbigår i tavshed. Den mest berømte episode fortæller, hvordan den femårige Jesus former tolv spurve af ler på sabbatten og giver dem liv med et klap i hænderne. Teksten blev aldrig optaget i Bibelen, men blev alligevel en af middelalderens mest kopierede og oversatte kristne fortællinger.

Det er også en af de mest misforståede bøger i den apokryfe litteratur — og forvirringen begynder allerede med navnet. Den har intet at gøre med den berømte samling af Jesusord, der blev fundet i Egypten i 1945; der er tale om to helt forskellige værker, som deler titel. Denne guide forklarer, hvad Thomasevangeliet om Jesu barndom egentlig er, genfortæller dets mærkelige og levende historier, redegør for forvirringen omkring Thomas og forklarer, hvorfor den tidlige kirke ikke tog teksten med i kanon — og hvorfor middelalderens kristne alligevel læste den.

Hvad er Thomasevangeliet om Jesu barndom?

Det Nye Testamente fortæller os næsten intet om Jesu barndom. Matthæus og Lukas beskriver hans fødsel; Lukas tilføjer en enkelt historie om den tolvårige i templet; derefter bliver der stille, indtil han bliver døbt som voksen. Thomasevangeliet om Jesu barndom er skrevet for at udfylde det tomrum. Gamle håndskrifter har ofte titlen Paidika — omtrent »Herrens barndomsgerninger« — og det beskriver teksten præcist: en løs række på omkring nitten korte episoder, der følger Jesus fra han er fem til tolv år i Nazaret.

Selvom senere håndskrifter tilskriver teksten »Thomas israelitten«, mener ingen forskere, at apostlen Thomas skrev den — de tidligste kopier cirkulerede uden forfatternavn, og tilskrivningen blev føjet til flere århundreder senere. Værket blev sandsynligvis skrevet på græsk i midten eller slutningen af det 2. århundrede e.Kr. Omkring år 180 e.Kr. beklagede kirkefaderen Irenæus allerede en apokryf historie, hvor drengen Jesus overrumpler sin lærer med alfabetet — en af Thomasevangeliet om Jesu barndoms kendte scener — så historierne cirkulerede inden for omkring halvandet århundrede efter Jesu levetid. Det gør teksten virkelig gammel — men skrevet for mange generationer senere til at bevare virkelige erindringer. Ligesom de andre tabte bøger i Bibelen fortæller den os mindre om den historiske Jesus end om de tidlige kristne, der spekulerede over ham.

De berømte historier, fortalt ordentligt

Tekstens hjerte er historierne — på skift charmerende, chokerende og mærkeligt rørende. De følger en tydelig udvikling: Først viser drengens kraft sig som noget råt og farligt, og efterhånden bliver den tæmmet og til en velsignelse.

De tolv lerspurve

Bogen begynder med den femårige Jesus, der leger ved en bæk efter et regnskyl. Han samler det strømmende vand i små pytter, renser det med et ord og former tolv spurve af det bløde ler. Men det er sabbat, og en nabo melder barnet til Josef for at vanhellige hviledagen. Da Josef kommer og skælder ham ud, klapper Jesus blot i hænderne og siger til spurvene, at de skal flyve — og lerfuglene bliver levende og flyver bort, mens de kvidrer. Det forbudte »arbejde« forsvinder op mod himlen. Det er bogens mest berømte scene: legende, urovækkende og allerede et tegn på, at dette barn ikke følger almindelige regler.

Forbandelserne

Så bliver historierne mørkere — og det er den del, der overrasker moderne læsere mest. Skriveren Annas' søn tager en pilegren og tømmer pytterne, som Jesus har samlet; rasende erklærer Jesus, at drengen skal visne som et træ, og det gør han. Kort efter støder endnu et barn, der løber gennem landsbyen, skulderen mod Jesus; Jesus siger, at han ikke kommer længere på sin vej — og drengen falder død om. Da landsbyboerne klager, bliver hans anklagere blændet, og Josef tager rådvild fat i drengens øre. Teksten skildrer scenerne uden forbehold: Her er guddommelig kraft i en femårig, før selvbeherskelse og barmhjertighed er fulgt med. De tidlige læsere synes at have opfattet det som bevis på, at Jesu kraft var medfødt og ikke blev givet ham senere.

Zachæus og alfabetet

En lærer ved navn Zachæus tilbyder at lære drengen bogstaverne — naturligvis begyndende med alfabetet. Undervisningen går ikke, som læreren havde håbet. Jesus beder ham forklare det første bogstavs, Alfas, sande natur, og da Zachæus ikke kan det, holder barnet en tale om bogstavets skjulte opbygning — linjer, streger og betydninger — som gør den gamle mand helt rundtosset. Zachæus erkender sit nederlag — og beklager, at han ville have en discipel, men i stedet har fået en mester — og beder Josef om at tage barnet med sig. Det er netop den historie, Irenæus kendte i det 2. århundrede.

Den store vending

Det næste er omdrejningspunktet i hele bogen og den detalje, de fleste genfortællinger springer over: Jesus helbreder alle, han har forbandet. Den visnede dreng, det døde barn og de blændede anklagere bliver alle gjort raske igen. Fra dette tidspunkt bruger han næsten udelukkende sin kraft til at redde og genoprette, og som teksten bemærker, turde ingen provokere ham.

Zeno, drengen, der faldt ned fra taget

Den mest rørende historie kommer nu. Jesus leger på en øverste etage med andre børn, da en af dem, en dreng ved navn Zeno, falder ned fra taget og dør. De andre flygter, og Zenos forældre anklager Jesus for at have skubbet ham ned. Jesus springer ned, stiller sig over kroppen og kalder Zeno ved navn. Han befaler ham at rejse sig og fortælle, hvad der skete. Zeno rejser sig — levende — og erklærer foran alle, at Jesus ikke skubbede ham, men rejste ham op. Anklagen bliver afløst af forbløffelse.

De hjælpsomme år — og templet

De senere episoder viser, hvordan drengens kraft helt er blevet tæmmet og nu bruges til at hjælpe. En ung mand, der hugger brænde, rammer sin fod med øksen; Jesus tager fat i den og helbreder ham. Han bliver sendt ud for at hente vand, men taber kanden — så bærer han vandet hjem i sin kappe. Han sår et enkelt hvedekorn og høster nok til at mætte landsbyens fattige. Da tømreren Josef skærer en bjælke for kort, strækker drengen træet til den rette længde. Han helbreder sin bror Jakob efter et hugormebid og vækker et dødt spædbarn og en død arbejdsmand til live. Yderligere to skolelærere prøver lykken — den ene slår barnet og bliver forbandet, men bliver siden helbredt, da en tredje omtaler ham med respekt.

Så gør bogen noget stille og genialt: Den slutter med Skriften. Det sidste kapitel genfortæller Lukas' historie om den tolvårige Jesus i templet, hvor han forbløffer de skriftlærde og svarer sine bekymrede forældre, at han »må være i min Faders hus« (Lukas 2,49). Ved at slutte med den ene kanoniske historie om Jesu barndom føjer forfatteren landsbyfortællingerne til Bibelens egen tidslinje — som for at sige: Sådan blev den dreng, du lige har mødt, til drengen hos Lukas.

Ikke det Thomasevangelium: To helt forskellige bøger

Dette fortjener sit eget afsnit, for forvirringen er udbredt — selv i udgivne bøger og dokumentarfilm. To oldtidsværker kaldes almindeligvis »Thomasevangeliet«, og de kunne næsten ikke være mere forskellige:

  • Thomasevangeliet er en samling af 114 ord tillagt den voksne Jesus — ingen historier, ingen mirakler, slet ingen fortælling. Det blev genopdaget på koptisk i 1945 blandt Nag Hammadi-bibliotekets skrifter i Egypten og er det mest berømte af de gnostiske evangelier: en tekst om hemmelig visdom og selvindsigt.
  • Thomasevangeliet om Jesu barndom er næsten det modsatte på alle måder: næsten udelukkende fortællinger og meget lidt teologi — historier om et barn, fortalt i et enkelt, folkeligt sprog med mirakler på næsten hver side.

De to værker deler kun navnet Thomas, som senere afskrivere uafhængigt føjede til dem begge; ingen af dem har nogen reel forbindelse til apostlen. Forskere antog tidligere, at Thomasevangeliet om Jesu barndom også måtte være »gnostisk«, fordi det delte titel med det andet værk, men den opfattelse er blevet opgivet: Specialister læser det nu som folkelig kristen fortællekunst, der ligger tættere på folketro end filosofi. Når du ved, hvilket Thomas der er hvilket, ved du mere end de fleste, der skriver om nogen af bøgerne.

Hvorfor er Thomasevangeliet om Jesu barndom ikke med i Bibelen?

Det ærlige svar, set i lyset af historien, er, at den aldrig var tæt på. Da de tidlige kristne fællesskaber overvejede, hvilke bøger der skulle læses under gudstjenesten, stillede de de samme spørgsmål: Var bogen skrevet af en apostel eller en af apostlenes ledsagere? Gik den tilbage til den første generation? Blev den brugt bredt i den offentlige gudstjeneste? Thomasevangeliet om Jesu barndom bestod ingen af prøverne: Den kom et århundrede for sent, havde ikke en troværdig apostel som forfatter og blev læst til andagt og underholdning snarere end i liturgien. Den optræder slet ikke på nogen tidlig liste over kanoniske bøger — og et »Thomasevangelium« nævnes udtrykkeligt blandt de afviste bøger i listen fra det 6. århundrede, der kaldes Gelasiusdekretet.

Indholdet spillede også en rolle. Kirkens forfattere var urolige over en dreng, der først forbander og siden velsigner; det var svært at forene dette portræt med evangeliernes voksne Jesus. Men det er værd at være præcis: Bogen blev ikke »forbudt« efter at have været en del af Bibelen. Som det meste af den apokryfe litteratur blev den ganske enkelt aldrig optaget — en forskel, der skiller den faktiske historie fra konspiratoriske genfortællinger. De kirkemøder, der drøftede kanon, formaliserede det, kirkerne allerede læste; de plyndrede ikke biblioteker.

Hvad den fortæller os om oldtidens nysgerrighed

Hvis bogen hverken er historie eller Skrift, hvorfor skrev og læste folk i oldtiden den så? Fordi de var nysgerrige — på en dybt menneskelig måde. Lukasevangeliet springer fra krybben til Jesu tolvte år og derefter fra tolv til tredive. Oldtidens læsere mærkede denne tavshed lige så tydeligt som moderne læsere, og Thomasevangeliet om Jesu barndom er det 2. århundredes svar på det spørgsmål, som alle Lukas' læsere før eller siden stiller: Hvordan var han som barn?

Den følger også oldtidens regler for biografier, hvor drengen ofte varsler den mand, han bliver — den unge Alexander, der tæmmer den utæmmelige hest, og varslerne omkring barnet Augustus. Thomasevangeliet om Jesu barndom gør det samme for Jesus: Barnet, der giver lerfugle liv, varsler manden, der vækker de døde til live; drengen, der overrumpler Zachæus, varsler læreren, der forbløffer de skriftlærde i templet. Værket stod ikke alene — samme tid frembragte Jakobs protevangelium, som udfylder hullerne i fortællingen om Marias barndom. Disse tekster er vinduer ind til den folkelige kristne fantasi: hvad almindelige troende spekulerede over og gerne ville høre ved ildstedet. Det er netop derfor, de er værd at læse i dag på deres egne præmisser.

Håndskrifter og popularitet: En middelalderlig bestseller

Thomasevangeliet om Jesu barndom fik en imponerende udbredelse, selvom kirken aldrig gjorde den til kanon. Den findes i flere forskellige græske versioner og på syrisk, latin, georgisk, etiopisk, slavisk, irsk og flere andre sprog — en udbredelse, som kun virkelig populære bøger opnåede. De ældste omfattende håndskrifter er syriske kopier fra omkring det 5. og 6. århundrede; i 2024 identificerede forskere et hidtil overset papyrusfragment på et bibliotek i Hamborg som den ældste kendte græske kopi, dateret til det 4. eller 5. århundrede — et bevis på, at der stadig gøres nye opdagelser på dette felt.

I Vesteuropa blev historierne indarbejdet i det enormt indflydelsesrige Pseudomathæusevangelium og spredte sig derfra til middelalderens prædikener, digte og kunst; fortællingerne om drengen Jesu mirakler findes i folkelige vers fra Irland til Tyskland, og et berømt sæt engelske fliser fra det 14. århundrede illustrerer dem scene for scene. I Østen blev historierne en del af Det arabiske barndomsevangelium, en senere samling, der førte traditionen om drengen Jesus videre til nye områder — og en fortælling om, hvordan Jesus former en fugl af ler og giver den liv, findes endda i Koranen. Det viser, hvor vidt disse fortællinger havde spredt sig i det 7. århundrede. Målt på udbredelse snarere end på kanonlister var Thomasevangeliet om Jesu barndom en af middelalderens mest succesfulde kristne tekster.

Bør du læse Thomasevangeliet om Jesu barndom?

Ja — og det er måske det letteste sted at begynde, hvis du vil læse tidlig kristen litteratur. Hele bogen kan læses på langt under en time. Du behøver ingen forudgående viden, historierne er levende og afrundede, og den passer perfekt sammen med en genlæsning af Lukas 2, som det sidste kapitel bevidst henviser til. Læs den for det, den faktisk er: ikke et tabt kapitel i Bibelen, men et vindue fra det 2. århundrede ind til, hvordan de tidlige kristne forestillede sig Jesu barndom — til tider overraskende, til tider morsom og af og til smuk.

Et par tips til første gennemlæsning: Husk udviklingen (rå kraft, derefter en vending og til sidst barmhjertighed); læg mærke til, hvordan historierne om lærerne trappes op og bliver løst; og bemærk, hvordan slutningen fører dig tilbage til Lukas. Bagefter kan du udforske, hvordan disse bøger hænger sammen med de bøger, der aldrig kom med i Bibelen — og hvor forskellige de er fra traditionen med Jesusord, som deler Thomasevangeliets navn. Få ting skærper din fornemmelse for de kanoniske evangelier hurtigere end at se, hvordan et evangelium ser ud, når det består af rene fortællinger.

Læs udgaven fra Library of Alexandria: Thomasevangeliet om Jesu barndom.

Læs videre

Klassikerne i din indbakke

Personer, nøgleidéer og forslag til, hvor du kan begynde – sendt på e-mail. Afmeld når som helst.

Læs bøgerne i denne guide og 200.000+ andre

Kom gratis i gang, og åbn 200.000+ bøger, du kan læse, med et 15-minutters resumé af hver bog. Alle bøger kan trykkes til kostpris som paperback, hardcover eller med stor skrift.

Gratis at komme i gang. Fornyes hvert år. Opsig når som helst.

Start gratis